Lars Lyndorff Krelskov: september 2010

Tysklands andenstørste by var for undertegnedes vedkommende et ukendt kapitel ind til for kort tid siden. Jeg har flere gange været i Berlin, men har ikke før nu haft en undskyldning for at drage til Hamburg. Så med DSB billetter tur-retur for under 500 kr. var det bare med at komme af sted.

Hamburg er fortsat en industri- og handelsby, og globaliseringens to grundpiller - nye elektroniske kommunikationsformer og containerisering - er begge massivt til stede i den gamle Hansestad. Omfanget af den førnødne infrastruktur, som containeriseringen kræver, står lysende klart ved at kig ud over Hamburgs enorme havneområder. Så snart man træder ud fra det nærmeste centrum mødes man af et panorama domineret af kraner, værfter og anden industri placeret på den modsatte side af Elben.

Afindustrialiseringen i København synes nærmest at have gjort vandet til attraktionsværdi, hvis formål alene er at sikre fortsat stigende ejendomspriser og domiciler for erhvervslivet. Til gengæld har den tunge industris udflytning og den erhvervsmæssige havneaktivites ditto muliggjort, at man rent faktisk kan bade i havnen. Udover de to havebade, havnerundfarter og enkelte kajaksejlere er der selv i sommerhalvåret relativt stille i vandet. I Hamburg er der forsat livlig trafik i selve havnen med små færger til persontransport, havnerundfarter, slæbebåde, containerskibe, pramme og forskellige historiske skibe og turistattraktioner.

Kampen mod gentrificering
Beliggenheden ved vandet sætter sit præg på andre sider bybilledet. Med Reeperbahn - et af de mest kendte red light districts -placeret tæt på havnen var byen klar til byde alverdens sømænd velkomne. I lighed med resten af St. Pauli er gaden undergået en forandring, så der er ikke meget sømandsstemning tilbage. De prostituerede er væk fra gaden og er nu henvist til en enkelt gade, Herbertstrasse, som er aflukket i begge ender (og hvor kvinder og mænd under 18 år stadig er forment adgang). Men nu var det jo sådan set heller ikke damer, vi var kommet for at se på, men derimod for at se hvorledes de post-industrielle transformationsprocesser gav sig til udtryk i det urbane rum. Da jeg for nogle år siden skulle til til Berlin for første gang lånte jeg inden rejsen en Lonely Planet guide om Tyskland. I Berlin-afsnittet slog det mig, at det var første gang jeg stødte på begrebet gentrificering i en populær rejsefører. I den nyeste udgave af guiden gør det samme sig gældende under Hamburg, hvor de enkelte bydele beskrives ud fra omfanget af gentrificering ("East of the Haubtbahnhof is St. Georg a gradually gentrifying red-light district and the hub of city's gay scene" (s. 675) og "...to the west of the Schanzenviertel, Altona is more gentrified" (s.682)). I mine øjne vidner dette om, hvor meget de sociale kampe har fyldt i byen. Og stadig gør! Det er især i og omkring St. Pauli, at det sker. Men med en lokal fodboldklub, der er erklæret venstreorienteret, er det måske ikke så underligt. St. Pauli Tourist Office arrangerer endda byvandringer under titlen Grenzgang bis Gentrifikation, hvor følgende fremgår af tourguiden: "verfolgen täglich den Kampf unseres Viertels, seinen Charme zwischen ausufernden Amüsierbetrieb und neuen Investorenprojekten zu erhalten". Hafenstrasse var en af de tidligste fronter. I 80'erne ønskede en gruppe af investorer at rive en række huse ned i Haffenstrasse, som er St. Paulis sydligste gade og beliggende ud mod Elben. Husrækken er en af de få boligbebyggelser fra før 2. verdenskrig. Husene blev i første omgang besat, og efter en lang kamp lykkedes det at få bevaret husene og lovliggjort dem. I dag huser et af de gamle besatte huse blandt andet en lille smugkro ved navn Onkel Otto, som jeg klart vil anbefale.

Blandt de grupper som fører en kamp mod gentrificering, anvendes begrebet 'investoren-architectur'. Hvad der menes med dette er tydeligt, når man ser på St. Paulis nye skyline, som er opført på området, hvor det gamle Bavaria-bryggeri havde tíl huse. Kontrasten til det gamle St. Pauli er tydelig. Til venstre ses Bavariagrunden og til højregaden overfor.

Det er da også netop i dette område en af de mest aktuelle kampe foregår. Overfor Hopfenstrasse ligger Bernard Nocht Strasse, hvor en gruppe under navnet No-BNQ kæmper for at bevare et område og undgå opførelse af ny investor-arkitektur.

I Schanzenviertel stødte vi på haveprojekt, som ledte tankerne hen på den for længst hedengangne Have på en nat i Guldbergsgade. Tæt på ligger Rote Flora som en sidste bastion mod den kreative klasses indtog i bydelen.

Rote Flora

Endnu en bastion findes på den anden side af Budapester Strasse, Ericka's Eck, som lover "Grosse portionen, " og jeg garanterer, at det holder!

Den vigtigste bastion i kampen mod gentrificering

Havneomdannelse

Speicherstadt

Det aktuelt største byudviklingsprojekt i Hamburg er omdannelsen af det bynære havneområde og opførelsen af Hafencity - en ny bydel på 157 ha. Området er egentlig ikke særlig interessant på nuværende tidspunkt, da det mest består af erhverv - og der går nok en del år, før det bliver rigtig interessant om nogensinde. Som en del af området er de gamle pakhuse i Speicherstadt, og dette er sådan set det mest spændende ved området. De gamle pakhuse er efter undertegnedes mening det flotteste arkitektur byen har at byde på. Som en del af den tidligste omdannelse blev Hanseatic Trade Center opført. arkitektur, som i form efterligner de gamle pakhuse, men funktionen er grundlæggende anderledes (se de to billeder). Hvor de gamle pakhuse af hensyn til deres funktion kun var tilgængeligt via vinduerne, er de nye erhvervsbygninger ikke funktionelt tilgængelige og arkitektonisk virker de helt anderledes lukkede. Det er sådan set fint nok, at man har forsøgt at tilpasse nybyggeriet de gamle huse, men det er ikke helt gennemført. En passage langs vandet ville have åbnet området op for besøgende.

Hafencity

Philharmonien er Hamburgs nye vartegn. Det ny koncerthus opføres oven på et gammelt kaffelager, og tanken er dermed at bygge videre på områdets industrihistorie.

Syd for Elben er området domineret af havneaktiviter. Ind imellem fandt vi også et par interessante projekter. Blandt andet den gamle toldstation lige ved opgangen fra havnetunellen, som indtil for kort tid siden har fungeret som et kreativt værksted, men som nu er truet af nedrivning.

Industriel omdannelse

I Hamburg fandt jeg dog en række af hvad jeg vil kalde vellykkede transformationer fra industriel brug til anden anvendelse, og i denne sammenhæng var Hamburg et af fødestederne for de såkaldte kulturfabrikker - gamle fabrikker der blev omdannet (oftest besat) og anvendt til kulturelle formål. Et eksempel på dette er Honigfabrik. Efter undertegnes ydmyge mening er dette er eksempel på en transformation, hvor bygningens oprindelige udformning er respekteret samtidig med at der er tilføjet nye funktioner og tilbygninger.

Et andet eksempel på en vellykket transformation er den gamle pianofabrik i Schulterblatt, hvor der i dag er diverse kreative virksomheder. Et særdeles konkret eksempel på den kreative klasses indtog på industriarbejderklassens tidligere domæne. Men arkitektonisk er der ikke en finger at sætte på omdannelsen. En vigtig del af omdannelsen er blandt andet at alle originale vinduer er bevaret og ikke udskiftet med en eller anden ucharmerende Velux-rude.